Sådan skriver du på nettet

Kære web-skribent

Jeg har samlet nogle gode råd til, hvordan du skriver, når du skriver tekster til nettet. Lad det være sagt med det samme, der kræver øvelse at blive god til at skrive til nettet, da der er stor forskel på at skrive til net og til papir – som vi er vant til.

Jeg har inddelt mine råd i 3 afsnit:

Du får en forklaring på, hvorfor der er så stor forskel på at skrive til net og papir.
Du får du 10 gode råd.
Du får en uddybende forklaring på de begreber, jeg nævner i teksten som A, B, C, D og E.
En hjemmeside er klubbens ansigt ud ad til. Skriv så godt du kan og læs korrektur på din tekst til sidst. Fejl kan næsten ikke undgås, men ved at være omhyggelig vil din tekst være så professionel som muligt, og den vil være troværdig.

Har du selv gode råd, du vil dele, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på

Birgitte.Vogelius@gmail.com

Rigtig god web-skrivelyst

Bedste hilsner

Birgitte Vogelius

Webmaster

RS Rødovre Volley

 

Stor forskel på at skrive til net og til papir

Hvorfor er der forskel?

Nette fungerer på brugenes præmisser. Du klikker dig som bruger rundt på nettet. Du læser ikke, som du vil læse en bog – fra start til slut. Du stykker selv dit indhold sammen og klikker dig rundt. Nettet er uendeligt.

Du har lært at skrive tekster til tryk. Det fungerer ikke på nettet. På nettet læser du anderledes end på papir. Du lader øjnene glide over skærmen – du læser ikke lineært. Du scanner de oplysninger, du har brug for. Derfor skal du skrive din tekst, så brugeren hurtigt kan scanne indholdet.

Nettet består af tekster – hypertekster - det vil sige dokumenter, der er forbundet med hinanden i en meningsfuld helhed på kryds og tværs. Det, at teksterne er forbundne – at de er klikbare – er en af de væsentligste forskelle på de trykte og de digitale medier.

 

Hvorfor er det godt med links på web-sider?

Links er en stor del af den måde, vi navigerer på. Links er nettets byggesten. Ingen sider UDEN links. Det er links, der gør en web-side dynamisk. Både links på tværs af din web-side og links, der linker til eksterne steder på nettet.

 

10 gode råd når du skriver til nettet

Vær direkte i dit sprog

Tænk på nettet som et samtalerum, og skriv "du" til brugeren. Hvis du skriver i tredjeperson "man", skaber du distance.
Skriv kort

De fleste af os skriver alt for lange tekster. Det fungerer ikke nå nettet. Som læser vil du gerne have et hurtigt overblik. Kort er godt fordi:
du sparer tid for din modtager
du giver et hurtigt overblik
du får læseren til bedre at huske teksten
du viser, at du har arbejdet med teksten, så den er lettere at forstå.

Korte tekster er altså klare. En tommelfingerregel siger, at du skal skrive 50 % kortere til nettet end til tryk. Undgå lange sætninger. Tænk i luft 3-4 linjer pr. afsnit.
Skriv det vigtigste først

Du vil som læser have hurtige og overskuelige informationer. Derfor skal du skrive det, der er vigtigst først. Tænk ”Den journalistiske nyhedstrekant” A) eller modellen ”Hey, You, See, So” B)
Stor tekstmængde – brug resume i starten

Skal du skrive en længere tekst, kan du skrive et kort resume i begyndelsen, det giver læseren et hurtigt overblik -  som jeg har gjort i denne vejledning .I dit resume kan du indsætte links til afsnittene, så læseren kan hurtigt kan klikke videre ned i teksten.
Skriv overskrifter, der er klare og præcise

Overskrifter er det vigtigste indhold på din web-side. De må gerne være lange. Brug nøgleord fra teksten. De danner grundlag for, om du kan finde rundt og orientere dig på hjemmesiden. Overskrifter skrives altid med ”fed”, brug ikke understregning. Overskrifter er noget af det sværeste at skrive - gør dig umage.

For at din overskrift fungerer godt, skal den:
give en klar fornemmelse af, hvad der kommer nu – og gerne svar på hvem, hvad og hvor
bestå af nøgleord fra din tekst
være nem at forstå isoleret – og kunne stå alene
være handlingsanvisende – brug bydeform C)
hellere bestå af aktive udsagnsord D) end navneord og sætningsord E)
nogle gange stilles som et spørgsmål.
Sæt overskrifter på alle afsnit

Det deler indholdet i mindre dele og giver et godt overblik. Du skal kun skrive een information pr. afsnit. Overskrifter skrives altid med ”fed” brug ikke ”understregning”.
Undgå tidsbestemte udtryk

Din tekst kommer hurtigt til at virke forældet, hvis du har brug for tidsbestemte udtryk så brug fx:
Juli 2013 – ikke I dag
I foråret 2013 – ikke Sidste år
Brug punktopstillinger og tabeller
De er gode at bruge, når der er mange informationer i en tekst. Det gør informationerne lettere at overskue – dit øje fanger hurtigere det, du har brug for at finde. De kan evt. være klik-bare, altså links.

 

Lav tydelige og brugervenlige links

Det er en konvention (en konvention er, når noget har virket længe), at links har en farve eller er understreget = det er noget, der er klikbart.

Klik her og læs mere siger ikke noget om, hvad eller hvor, man kommer hen. Det er indholdstom information.

Du skal ikke forklare hvordan man gør, men hvad man kommer til J
Lav dit link så beskrivende som muligt. Brug bydeform C)  – fx tilmeld, tjek, læs, se.
Giv links navn – også når de står i en sammenhængende tekst.
Brug de samme ord, som står i overskriften til den side, der linkes til, så du ved, hvor du kommer hen, når du klikker på linket.
Skriv fx:

Tilmeld dig generalforsamling senest 14. januar

Skriv ikke:

Klik her for at tilmelde dig generalforsamling

Brug af tal
På nettet må du gerne skrive tal under ti som tal – fx ”5” og ikke ”fem”. Det bliver læst bedre af dit øje.

 

Uddybende forklaring til A, B, C, D og E

A) Skrivemodellen: Den Journalistiske nyhedstrekant

Virker på de fleste tekster. Modellen er god, fordi den vender informationerne på hovedet, så det vigtigste kommer til at stå først.

Konklusion:

Hvad er dit hovedbudskab?. Hvad er allervigtigst for din læser at få at vide?

Baggrund:

Hvad det vigtigste er. Spørg dig selv med  hvem, hvad, hvor og hvornår.

Detaljer:

Her samler du de mindre detaljer op, som der nu kan blive plads til (husk skriv kort til web J)

 

B) Skrivemodellen: Hey, You, See, So

Er lidt det samme som ”Den journalistiske nyhedstrekant”. Men med ”So” til sidst (der ikke må forveksles med ”konklusion i Den Journalistiske nyhedstrekant).

Hey:

Fang din læsers opmærksomhed med en vedkommende overskrift.

You:

Fortæl din læser, hvorfor denne tekst lige præcis vedkommer ham.

See:

Uddyb og dine informationer, med fakta og eksempler.

So:

Vis konsekvenser og handlemuligheder.

Brug et aktivt og dynamisk sprog

– her kommer vi ind på den lidt mere ”støvede” sproglige grammatik. Og her gælder ”øvelse gør mester”:

 

C) Brug bydeform (imperativ) af udsagnsord (verber)

Bydeform er den korteste form af udsagnsordene – fx se, gå, hent.

Bydeform er god at bruge i overskrifter og i links.

 

D) Brug aktive udsagnsord (verber)

Aktive udsagnsord er udsagnsord, der ”gør” noget, fx:

Klubben sørger for forplejning under stævnet. J
Passive udsagnsord mangler noget aktivt (de kaldes ”s-passiver” af udsagnsordet). De mangler et grundled (subjekt) -  fx jeg, du, vi, klubben:

Der sørges for forplejning under stævnet L
(du kan ikke se, hvem der sørger for forplejningen)

 

E) Undgå sætningsord (verbalsubstantiver)

Sætningsord er ord der opstår, når udsagnsord (verer) bliver lavet om til navneord (substantiver), fx ordet:

At undersøge (udsagnsord), der bliver til navneordet – en undersøgelse = sætningsord.

Sætningsord kan gøre tekster sværere at læse, da de ofte dækker over flere informationer, som bliver skjult for læseren. Så tænke over dem, når de opstår. Kan du omformulere sætningen til noget bedre? Nogle sætningsord er dog så naturlige, at det vil virke underligt at lave dem om fx ”information”.

Du kan kende sætningsord på, at de ender på:

-ion
-ing
-else
Et eksempel på en sætning:

Hvis affaldet sorteres (”s-passiv” af udsagnsordet) og afleveres (”s-passiv” af udsagnsordet) de rigtige steder, sikres (”s-passiv” af udsagnsordet) den bedste behandling (sætningsord) af affaldet til glæde for miljøet.

Skriv hellere:

Hvis du sorterer og afleverer dit affald de rigtige steder, sikrer du, at genbrugspladsen kan behandle affaldet rigtigt til glæde for miljøet.

 

Kilder :

”Skriveguide – værdiskabende professionel kommunikation”, Tina Reichstein, Frydenlund

”Den nødvendige grammatik”, Kirsten Rask, Forlaget Grafisk Litteratur

”Skrivekultur i mailen”, Kirsten Rask, Forlaget Grafisk Litteratur

”Kort, Klart og Klikbart – web-tekster der virker, Nanna Friis, Handelshøjskolens Forlag