DU-14 til SM

DU14 har spillet et rigtig fint sjællandsmesterskab i weekenden d. 5.-6. marts 2016.
Lørdag spillede vi os til en flot 3. pl i puljespillet, og i slutspillet sluttede vi søndag på en flot samlet 5. pl. Søndag blev vi hårdt ramt, da vi fik et afbud og Silje kæmpede sig igennem 1. kamp trods sygdom og måtte tage hjem. Kvartfinalen imod Farum-Holte blev tabt med 15-13 i 3. sæt på trods af Siljes sygdom. Heldigvis nåede Elisa at træde til i sidste minut inden kampstart til den sidste kamp om 5-6 pladsen, ellers havde vi tabt kampen, da vi kun var 5 spillere tilbage. I stedet kæmpede alle pigerne det bedste de havde lært og vandt over Lyngby /Gladsaxe. Derved har vi mulighed for at søge om et wildcard til DM, der afvikles i Ishøj d. 9.-10. april 2016.