DM bronze til DU-14

DU-14 DM bronze 2018

 

 

 

 

 

 

RS Rødovre Volley henter bronze ved DM

Rødovre Volleys U14-piger spillede sig til en flot bronzemedalje ved Danmarksmesterskaberne i Middelfart i weekenden 21.-22. april. Pigerne var ligesom U14-drengene blevet nr. 2 til Sjællandsmesterskaberne, så det var med spænding, at holdene skulle stille op mod holdene fra Vestdanmark.

Begge hold stiller op under holdfællesskabet RS Rødovre-Ishøj, og der var sportslig succes at hente. U14-drengene deltog i et meget lige DM, og det endte med en 6. plads. Desuden blev Elif Dogan fra U14-pigeholdet og Carl Beck Christensen fra drengeholdet udtaget til mesterskabernes Dream Team. Her ses pigerne ved præmieoverrækkelsen (Foto: Britt Markray).

RS Rødovre-Ishøj har ligeledes kvalificeret sig til Danmarksmesterskaberne for DU16 og HU18. Disse mesterskaber spilles i maj måned.

”De gode sportslige resultater er et resultat af det målrettede talentarbejde, som vi samarbejder med Ishøj Volley om”, udtaler en stolt formand for RS Rødovre Volley, Peder Toftgård.

”I denne weekend har vores bedste herrer ligeledes kvalificeret sig til oprykning til Danmarksserien, så det er svært at få armene ned”, slutter Peder Toftgård.